Valg og rens af forfang til fiskeri

Måske er dine venner interesseret...
Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email
Pin on Pinterest
Pinterest
Share on Tumblr
Tumblr

Et forfang er den absolut yderste del af din fiskeline, der ligeledes har kontakten til din flue. Netop derfor er et godt forfang en meget vigtig del af dit fiskeri – i hvert fald hvis du ønsker at fange noget. Når først en fisk bider på, er forfanget udsat for en del rusken og trækken under “kampen”, hvorfor det skal være af god kvalitet. Ligeledes vil alle typer af forfang ikke kunne tiltrække alle typer af fisk, fordi netop fiskene tiltrækkes af forskellige ting.

Når du fisker er det essentielt for din succes, at du benytter den rette type af forfang til netop den type af fisk eller fiskeri, som du ønsker. Eksempler kan være fiskeri efter sild, fladfisk eller makrel. Ved at vælge den optimale type af forfang, forøges din chance for at fange netop den type af fisk, som du ønsker på krogen. 

Ønsker du i stedeet at prøve kræfter med, at skabe dit eget forfang? Udover de mange klassiske forfang der kan købes i forskellige størrelser og farver, er det ligeledes muligt at eksperimentere med et såkaldt bind-selv forfang. Her har du rig mulighed for, at teste af hvad der virker bedst på forskellige typer af fisk.

Hvordan renser man et forfang?

Ved brug af line samt forfang, bliver disse ofte slimede og beskidte. Det er både irriterende og kan ligeledes føre til dårligere kast, på grund af eventuel modstand på selve fiskelinen. Netop derfor er korrekt rensning essentielt.

Særligt ved fiskeri i saltvand er vedligehold vigtigt. Helt klassisk kan forfang og line rengøres i en balje med vand samt lidt rengøringsmiddel – med efterfølgende aftørring med klud. Fisker du meget, kan der ligeledes investeres i smartere løsninger.


Alt andet lige, så er det væsentligt at linen ikke rulles tilbage lige efter rengøring, da denne skal have lov at tørre helt, før den igen monteres. Brug altid kun koldt eller let lunkent vand og kog det eventuelt, hvis du bor i et område med et højt indhold af kalk i vandet.

Overvej også muligheden for at afvaske din stang samt dine hjul i rent vand. Særligt hvis der er fisket i saltvand. Her er det fordelagtigt at få vasket salt og skidt væk – eventuelt bare under vandhanen. Sørg gerne for, at have en klud, så stangen kan tørres grundigt af med det samme. Ovenstående gælder ligeledes for hjulet.