En dag i sundhedens tegn

Indholdet kan være betalt

en-dag-i-sundhedens-tegn

I dag har været en dag i sundhedens tegn. Jeg har været lidt på den lade side den seneste tid og især varmen tror jeg har været med til at gøre mig en smule doven og det har således været et nemt valg at vælge afslapning i solen og kolde drinks, end sund mad og motion.

Det besluttede jeg mig for, at der skulle laves om på i dag. Jeg startede derfor dagen ud med en omgang morgengymnastik, hvorefter jeg besluttede mig for, at lave et sundt og proteinrigt morgenmåltid bestående af en protein smoothie og en omgang æg og avocado. Det morgenmåltid lagde en rigtig god bund for resten af dagen og jeg besluttede mig for, at dagen skulle tilbringes udenfor og på en aktiv måde.

Jeg lagde ud med at løbe en god tur, hvorefter jeg gik hjem i bad og gjorde mig klar til en tur ud og handle. Jeg fik handlet stort ind til hele næste uge, heriblandt fik jeg handlet nogle rigtig sunde ting ind. Masser af frugt og grøntsager til ugens løb. Efter den store indkøbstur besluttede jeg mig for, at slappe lidt af ude i haven med en grøn juice imens jeg nød solen og surfede lidt rundt på nettet efter nogle sunde opskrifter.

Jeg faldt over en sund opskrift på protein pandekager , som jeg vil forsøge mig med at lave til morgenmad i morgen tidlig. Det ser nemt, lækkert og ikke mindst rigtig sundt ud.

Hen på eftermiddagen besluttede jeg mig for at benytte det gode vejr til at tage ud og svømme en tur i havet. Det var koldt, men forfriskende og sikke en dejlig følelse det giver i kroppen bagefter.

Til aften var jeg meget sulten fordi jeg havde været så aktiv hele dagen igennem. Jeg lavede et stort måltid med fuldkornspasta og kylling og en masse salat til. Resten af aftenen blev velfortjent brugt på sofaen foran TV’et til en god film.

Det var meget tilfredsstillende med en dag i sundhedens tegn, og jeg vil prøve at holde mig til en sund hverdag, med masser af motion og sund kost.