Opvokset med natur- og dyreliv

Som søn af en landmand i Jylland kan man vidst roligt sige, at jeg er opvokset med en masse udendørs liv både i form af arbejde og aktiviteter. Allerede som helt små havde mine søskende og jeg både kaniner og katte – og så var der jo selvfølgelig vores fælles hund, høns og køerne på gården. Der var altid noget at give sig til, og vi elskede specielt at foretage os noget der vedrørte dyrene; Det kunne være alt fra at gå ture, passe og pleje dem og lave forhindringsbaner til hunden. Jeg er ikke i tvivl om, at det er min barndom og opvækst med dyr og mange aktiviteter udendørs der gør, at jeg i dag har en så stor passion for alt der hører have og afgrøder til.

Min store passion for blomster

I tænker måske, at nu jeg er søn af en landmand og selv er uddannet landmand så burde jeg have min egen gård og praktisere dét liv. Indtil jeg blev 22 år troede jeg også at det var sådan mit liv skulle være – men så tog det pludselig en drejning. En sommer havde jeg et job hos en gartner for at tjene lidt ekstra – og her skulle jeg lave alt fra at slå græs til at passe mange forskellige blomster. Af en eller anden grund blev jeg ret hurtigt bidt af interessen for blomster og synes det var fantastisk at arbejde med – så jeg droppede drømmen om at være landmand, og fik et fast job hos gartneren. Her var jeg i nogle år, indtil jeg købte et nedlagt landbrug og åbnede mit eget gartneri, og det var perfekt for mig; Jeg kunne leve af at lave det, jeg elskede allermest – det kunne ikke være bedre. I årene der er gået, har jeg lært utrolig meget og fået meget erfaring og er – hvis jeg selv skal sige det – blevet en ret dygtig gartner.

Jeg har dog ikke lagt mine landmands-gener helt på hylden, da jeg også holder et par køer og grise, samtidig med at jeg har afgrøder på nogle af mine marker.

At udleve sin drøm

Selvom mit liv ikke blev som jeg eller min familie og venner havde regnet med, så føler jeg at jeg lever mit drømmeliv – og det er en dejlig følelse. Jeg laver noget jeg elsker hver dag, har et dejligt sted at bo og nyder min hverdag med min kone og vore to dejlige børn. Når man vokser op i en landmandsfamilie som jeg har gjort, tror jeg altid at der vil være en hvis forventning om, at mindst ét f børnene bliver landmand og overtager familiens gård før eller siden. Hjemme hos os var dette også tilfældet, og der har nok altid ligget en form for pres på mig som den ældste. At det så ender ud med at jeg lever som jeg gør og at det faktisk blev min yngste lillebror der overtog gården, var der nok ikke rigtig nogen der havde forudset. Men det blev hans drøm – så den skal han leve.